Hos Hemi får du hjælp fra nogle af landets mest erfarne hovedpinespecialister.
I sundhedsfaglige termer kalder man en opstartskonsultation for en forundersøgelse, hvilket også vil blive anvendt i den følgende tekst og på vores prisliste.
Et solidt grundlag er vigtigt for en vurdering af din hovedpine. Derfor skal alle hovedpine- og migræneramte hos Hemi starte med en grundig forundersøgelse. I forundersøgelsen laver vi en grundig kortlægning af dine symptomer, vurdering af relevante faktorer af dit generelle helbred, en diagnose og ikke mindst udelukker, at der er andre sygdomme, som kan forårsage din hovedpine. Med dette grundlag kan vi personliggøre og optimere din behandling fremadrettet.
Man kan derfor opdele en forundersøgelse i tre faser:
- En kortlægning, der giver hovedpinespecialisten en indsigt i din hovedpine.
- En vurdering, hvor du og hovedpinespecialisten samler brikkerne og sætter en diagnose.
- Udarbejdelse af en behandlingsplan, der tager udgangspunkt i din situation og er tilpasset dig.
Din behandlingsplan udarbejdes på baggrund af ovenstående. Planen vil altid være baseret på evidensbaseret viden - uanset om det drejer sig om medicinsk eller ikke-medicinsk behandling. Behandlingsplanen vil være vores anbefaling til dig og vil løbende blive tilpasset din situation.
I en forundersøgelse skal du gennem en kortlægning og to konsultationer
Skridt 1: Den digitale kortlægning
Første skridt starter med en grundig digital kortlægning. Efter at du har booket din første konsultation, får du besked om at downloade vores app. I appen udfylder du et detaljeret spørgeskema online, som kortlægger din hovedpine, herunder frekvens, intensitet, udløsende faktorer og symptomer. Denne information er essentiel for at forstå din situation og skræddersy forundersøgelsen. Spørgeskemaet består af 37 spørgsmål og tager gennemsnitligt 11 minutter at gennemføre.
Skridt 2: Første konsultation
Din første konsultation kan foregå enten fysisk på vores klinik på Frederiksberg eller online via en sikker videoforbindelse. Læs mere om online konsultation længere nede på siden.
Under konsultationen vil din hovedpinespecialist gennemgå dine besvarelser fra den digitale kortlægning for at få en dybere forståelse af dine symptomer og tidligere behandlinger. I vil sammen opsætte et fælles mål for din behandling, som vil være central for den videre proces. Der vil også være tid til at håndtere eventuelle bekymringer eller spørgsmål. Konsultationen varer typisk 45 minutter.
Skridt 3: Anden konsultation
Den anden og sidste konsultation i forundersøgelsen planlægges ved afslutningen af den første konsultation. Du kan vælge, om du vil gennemføre denne konsultation i vores klinik på Frederiksberg eller via video. Denne sidste konsultation er med en af vores højt specialiserede neurologer, hvor fokus vil være på at vurdere din kortlægning og afklaring af, om der kan være andre faktorer, der påvirker din hovedpine. Desuden vil I tale om medicin, livsstilsændringer og eventuelle yderligere undersøgelser. Konsultationen varer typisk omkring 10 minutter, og de fleste vælger at gennemføre den via video.
Din behandlingsplan
Efter din anden konsultation vil du inden for få dage modtage din personligt tilpassede behandlingsplan via vores app. Behandlingsplanen indeholder vores anbefalinger til dig. Vi sørger for, at planen er klar og præcis, så du nemt kan få et overblik over vores anbefalinger til dit næste skridt i din videre behandling.
Når du modtager din behandlingsplan, skal du vurdere, hvordan du vil handle på din behandlingsplan. Det kan du gøre sammen med Hemi, hvor vi ofte vil anbefale et behandlingsforløb. Hvis du ikke ønsker at gå videre i behandling hos Hemi, kan du bruge din behandlingsplan i samarbejde med andet sundhedspersonale.
Tester og prøver
MR-skanning
Din hovedpinespecialist vil i nogle tilfælde vurdere, at du skal have foretaget en MR-skanning for at udelukke andre sygdomme. Det er dog sjældent nødvendigt for de fleste patienter. MR-skanninger udføres af vores samarbejdspartnere i København, Middelfart og Aalborg. Prisen for en MR-skanning er 2.450 kr.
Blodprøver
Blodprøver er ikke nødvendige i selve forundersøgelsen. Hvis du vælger at fortsætte med forebyggende behandling, kan det dog ofte blive nødvendigt at tage blodprøver. Disse blodprøver bliver taget på dit lokale blodprøveambulatorie og er inkluderet i prisen for din videre behandling.
Medicin og recept
Hvis neurologen vurderer det som relevant, kan du få udskrevet anfaldsmedicin sammen med din behandlingsplan. Anfaldsmedicin er medicin, som skal lindre smerterne, når du oplever hovedpine. Hos Hemi kan vi udskrive alle tilgængelige typer hovedpine- og migrænemedicin. Forebyggende behandling vil ikke blive påbegyndt uden, at du er i et behandlingsforløb hos os, da det er vigtigt at følge op og eventuelt justere behandlingen baseret på din effekt. Læs mere om behandlingsforløbet her.
Hvorfor vælge en forundersøgelse hos Hemi?
Hos Hemi vil du opleve at blive hørt og forstået af nogle af landets mest erfarne hovedpinespecialister. Du får en dybere indsigt i din hovedpine, en diagnose fra en neurolog og en personligt tilpasset behandlingsplan. Hvis nødvendigt udsteder vi også en recept på medicin. Vi sørger altid for, at du har et klart næste skridt i din behandling.