Behandling med GON-blokade 

A check mark

Medicinsk godkendt artikel

En GON-blokade (blokade af nervus occipitalis major, der på engelsk kaldes Greater Occipital Nerve) kan afbryde eller dæmpe anfald hos patienter med klyngehovedpine. 

Præparatet 

Blokaden består af binyrebarkhomon kombineret med et lokalbedøvende middel.

Virkning

En GON-blokade virker ved at nerven, som er lokaliseret omkring kraniekanten på begge sider af nakken, bedøves. Således forhindres nerveimpulser i at nå hjernen. Virkningen optræder typisk inden for 1-7 dage og der kan være effekt i op til 3 måneder.

Bivirkninger 

GON-blokaden tåles generelt godt. Man kan blive øm og på grund af det lokalbedøvende middel kan man opleve følelsesløshed omkring indstiksstedet i nogle timer. I sjældne tilfælde og typisk hvis man har fået gentagne blokader, kan der forekomme hårtab og fordybning i vævet omkring indstiksstedet. 

Hvis GON-blokader gives oftere end hver 3 måned, øges risikoen for ovenstående bivirkninger og der er risiko for alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, påvirkning af fedtfordeling (måneansigt) samt hæmning af immunforsvaret og af binyrerne.

Forsigtighedsregler 

Hvis du har sukkersyge, skal du være ekstra opmærksom på at dit blodsukker kan være højere end vanligt, typisk de første par uger efter at blokaden er lagt.

Hvis du har en igangværende infektion i kroppen, kan en GON-blokade forværre denne.

Behandlingen

Det er behandleren der afgør, om GON-blokaden skal lægges på en eller begge sider.

Nerven findes ved at behandleren måler ud ca. midt mellem knoglefremspringet bag øret og midten af nakken. Ofte kan man selv med en finger mærke punktet, præcis hvor man er øm. Der sprittes af og blokaden injiceres med en tynd nål og fordeles 3-4 steder for at bedøve hele området. 

Behandlingen kan føles ubehagelig og man kan komme til at svede.

Der kan opstå en bule, hvor blokaden er lagt. Denne er ufarlig og forsvinder indenfor få timer i takt med at væsken fordeles i vævet.

Hvis man føler sig godt tilpas, må man gerne køre hjem efter at have fået en GON-blokade. Første gang blokaden anlægges, skal man vente 15 minutter med at tage hjem.

Skal vi hjælpe dig til en bedre hverdag med hovedpine og migræne?

Vi har gjort det nemt for dig at finde den rigtige hjælp til dine hovedpine og migrænesymptomer. For at hjælpe dig bedst muligt, har vi behov for, at du besvarer et par enkle spørgsmål om din situation.

Andre læser også