Staging ENVIRONMENT

Vi tilbyder

Smerteterapi (PRT)

Mange mennesker med kronisk hovedpine og migræne har prøvet adskillige behandlinger uden at opnå den ønskede bedring. Er du en af dem, der har prøvet alt uden bedring eller har fået at vide, at du aldrig får det bedre, er du ikke alene. I Hemi Hovedpineklinik forstår vi din frustration og tilbyder et nyt og evidensbaseret behandlingsalternativ: PRT.
Maren Eriksen
Hovedpinespecialist
Sygeplejerske, MHD
Book gratis forsamtale

Hvorfor vælge PRT?

PRT (Pain Reprocessing Therapy) er en ny tilgang til behandling af kroniske smerter, som f.eks kronisk hovedpine eller migræne, til dig der har prøvet alt med kun let eller ingen effekt på dine smerter. PRT er baseret på neurovidenskab og principperne om neuroplasticitet, der er hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig gennem hele livet. Ved PRT genoptrænes hjernen til at fortolke og reagere på signaler fra kroppen korrekt og dermed bryde cyklussen af kronisk smerte.

Studier viser, at størstedelen af personer med kroniske smerter oplever bedring efter behandling med PRT. Samtidig er metoden uden bivirkninger.

Hos Hemi kombinerer vi PRT med vores brede erfaring og viden om hovedpine og migræne.

PRT har fokus på din specifikke situation og sætter retning mod en hverdag med færre smerter og bedre livskvalitet.

Vores behandlere er certificerede fra Pain Reprocessing Therapy Center ved Alan Gordon i USA.

Hvad indeholder et PRT- forløb? 

Et PRT-forløb foregår via samtaler, guidede øvelser og hjemmearbejde i form af små overskuelige øvelser og omsætning af ny viden. Forløbet starter med en kort afklarende samtale, hvor vi sammen finder ud af, om PRT kan være noget for dig. Hvis svaret er et ja, går vi videre med et forløb, der indeholder:

Step 1: Gennemgang af historik

Gennemgang af din specifikke historie, så din behandler kan få et dybdegående indblik i din smertehistorie til brug for det videre forløb.

Step 2: Læring og udvikling

Du undervises i teorien bag PRT og du får små, overskuelige øvelser, som kan bruges til at skabe forandring og starte din proces. Der kan i forløbet inddrages materiale som f.eks artikler, tegninger, bøger, video mv. alt efter din situation. 

Step 3: Anvendelse og vedligeholdelse 

Mellem samtalerne anvender du den viden og de øvelser du får. Der finjusteres løbende i din proces.

Målet er at guide dig på rette vej ved at give dig den viden og de øvelser, der er relevante, for at man kan hjælpe sig selv i den rigtige retning resten af livet.

Hvordan ved jeg, om PRT er noget for mig?

Hvis du kan genkende noget af nedenstående, kan PRT være en metode for dig:

  • Jeg har prøvet alt, men der er ingen eller kun kortvarig effekt.
  • Mine symptomer trigges af stress. 
  • Udover smerter har jeg andre symptomer fra min krop, der ikke er nogen fysisk forklaring på som f.eks kronisk træthed, kvalme, kløe, synkebesvær, svimmelhed, lændesmerter, tinnitus, IBS mv.
  • Mine smerter flytter sig eller ændrer karakter fra f.eks at være brændende til stikkende eller jagende.
  • Mine smerter og symptomer er blevet forværret gennem årene og der er kommet flere til uden fysisk forklaring. 

Vi tilbyder en gratis forsamtale på video, hvor vi sammen finder ud af, om et PRT-forløb er noget for dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan Hemi hjælpe mig med?

Hos Hemi tilbyder vi udredning og behandling for alle hovedpinelidelser for dig over 16 år. Vores hovedpinespecialister kan hjælpe dig med at kortlægge din hovedpine- og sundhedstilstand samt give eller revurdere eventuelle tidligere diagnoser inden for hovedpine. Du vil få udarbejdet en personlig behandlingsplan tilpasset dig og din situation.

Vi behandler migræne, migræne med aura, spændingshovedpine, medicin-overforbrugshovedpine (MOH), posttraumatisk hovedpine, klyngehovedpine (GON-blokade), ansigtsmerter (trigeminus neuralgi) og udefineret hovedpine

Hvem er Hemi?

Hemi er en innovativ og specialiseret hovedpineklinik, der forbinder dig med et team af specialister inden for hovedpinebehandling. Vi har en fysisk klinik på Frederiksberg, og derudover foregår store dele af vores service digitalt, så vi kan hjælpe dig, uanset hvor du er bosat i landet. I Hemi appen kan du tilgå vores specialister via videokald og nemt registrere hovedpineanfald i en digital hovedpinedagbog.

Hvad koster det?

Hemi Hovedpineklinik er en privat speciallægeklinik, hvor vi både tager imod selvbetalende patienter, men også patienter der er er dækket af en forsikring eller ligende. Hemi samarbejder med mange private sundhedsforsikringer, som typisk dækker udredning/forundersøgelse af hovedpinesygdomme. Har du brug for vejledning til brug af din private sundhedsforskring, så er du meget velkommen til at ringe til vores support på 42 54 22 00 (hverdage 9-16) eller skrive til os på hello@hemihealth.com.

Kan jeg bruge Hemi gennem min forsikring?

Ja, Hemi er dækket af mange sundhedsforsikringer. Din forsikring vil altid kræve, at du har en henvisning til en neurolog fra din praktiserende læge. Hvis du allerede har en henvisning, skal du altid først kontakte din forsikring og få godkendelse fra dem til, at du må booke tid hos os. Vi er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for vejledning. Du kan kontakte os direkte på telefon 42 54 22 00 (hverdage 9-16) eller på vores mail hello@hemihealth.com.

Hvad sker der, hvis Hemi ikke kan hjælpe mig?

Hvis sundhedspersonalet vurderer, at vi ikke kan hjælpe dig med din hovedpinesygdom, vil du få refunderet dine penge for konsultationen.

Er mine data sikre?

Ja, datasikkerhed er meget vigtigt for os og vi følger selvfølgelig alle regler og lovgivning på området inklusiv GDPR. Læs venligst vores privatlivspolitik her.