Viden

Lindring af hovedpine og migræne med køleterapi

Woman wearing a cooling helmet as part of cold therapy, an alternative method to relieve headaches and migraines

A check mark

Medicinsk godkendt artikel

Mange patienter søger efter alternative behandlingsmetoder for hovedpine og migræne, og mange søger bl.a. information om køleterapi. Køleterapi har gennem mere end 100 år været en af de primære metoder til selvbehandlings mod migræne uden og med aura1.

Hvordan virker køleterapi?

Køleterapiens smertelindrende effekt skyldes formentlig at den kolde fornemmelse kan hjælpe med at aflede opmærksomheden fra smerten.

Hvad siger forskningen om køleterapi mod migræne?

De studier der er lavet på køleterapi involverer kun få patienter. Da man ikke kan blinde studierne (det er åbenlyst for brugeren om de har fået en kold eller ikke kold ispakning) vil der være en betydelig placeboeffekt. 

Der findes kun få studier, der har har undersøgt effektiviteten af kølebehandlinger specifikt mod migræne enten som kølende hovedbånd3 eller som ispakninger mod halsen2. I begge studier, lindres mange af deltagernes migrænesmerter inden for 30 minutter imens de anvendte kølingen. Der er dog ikke noget der tyder på en langvarig lindring eller forebyggende effekt2

Bør jeg prøve køleterapi?

Køleterapi er let tilgængeligt, billigt og mange rapporterer lindring af hovedpinen og migræne, så det kan være værd at forsøge. Køleterapi kan også anvendes sammen med anfaldsbehandling. Det kan også anvendes, hvis man er gravid eller ammer.

Hvis du vil i gang med køleterapi kan du f.eks. starte med at anvende en pose frosne ærter eller lignende indpakket i et håndklæde. Prøv det i en kort periode første gang for at undgå at blive for kold. Hvis det gør ondt eller bliver ubehageligt, skal du stoppe. Virker køleterapi for dig kan du avancere fra de frosne ærter og købe en kølehjelm/kølehætte specialudviklet til migræneramte. Et af de nyeste produkter indenfor denne kategori er den dansk udviklet kølehjelm relevo.

Ikke en erstatning for professionel medicinsk rådgivning

Selvom kølebehandlinger kan tilbyde hurtig lindring, er det vigtigt at huske på, at de ikke erstatter professionel medicinsk rådgivning. Er du i tvivl om du bør søge læge, kan du læse mere her.

Kilder:

  1. Self-Administered Pain-Relieving Manoeuvres in Primary Headaches
  1. Randomized Controlled Trial: Targeted Neck Cooling in the Treatment of the Migraine Patient (2013)
  1. Cold intervention for relieving migraine symptoms: A systematic review and meta-analysis (2022)

Skal vi hjælpe dig til en bedre hverdag med hovedpine og migræne?

Vi har gjort det nemt for dig at finde den rigtige hjælp til dine hovedpine og migrænesymptomer. For at hjælpe dig bedst muligt, har vi behov for, at du besvarer et par enkle spørgsmål om din situation.

Andre læser også