Medicinsk godkendt artikel
“Det har gjort mig mega stresset og bange for at sige ja til ting, for hvad nu, hvis jeg fik et anfald. Det har fyldt meget mentalt”, fortæller Freja. I mange år har Freja tracket sin cyklus, da hun ved, at hun stensikkert får migræne i begyndelsen af sin menstruation. Men selvom hun har kunnet forberede sig på anfaldene, har hun stadig gruet for det ubehag, hun endnu engang skulle igennem. Hun fornemmer et anfald komme snigende, når hendes skuldre og nakke pludselig begynder at spænde op. Så ved hun godt, hvad klokken er slået, og når anfaldet først brager derudaf, dominerer en intens smerte i panden, der både medfører svimmelhed og et sløret syn. Udover de hormonbetingede anfald dukker migrænen også op i tide og utide. Det gør, at hun altid har gået rundt med en iboende frygt for, hvornår det næste anfald pludselig dukker op og spolerer hendes planer. Det har særligt været udfordrende, efter Freja blev mor, og hun skulle pludselig til at lære at leve med migrænen på en ny måde.
“Migrænen må gerne fylde, når den er der, men jeg arbejder med at få den til at fylde mindre, når den ikke er der”
Jeg prøver ikke at slå mig selv i hovedet
Efter Freja blev mor til sin datter på halvandet år, har det kun været endnu vanskeligere at lide af migræne. For nu er det ikke længere kun hende selv, hun skal tage vare på. “Jeg får dårlig samvittighed, fordi jeg føler, jeg er mindre til stede for min datter”, forklarer Freja. Som et led i at prøve at være mindre hård ved sig selv og slippe noget af frygten for migrænen, har hun sat hårdt ind på hele den mentale del af at være mor med migræne. “Jeg prøver virkelig at acceptere, at nu ER migrænen der, og så fx lade min datter se lidt mere iPad, end hun normalt ville få lov til. Og så ikke slå mig selv oven i hovedet på grund af det”, understreger hun. Når først migrænen raser, forsøger hun derfor aktivt at sænke alle forventninger for bedre at komme igennem anfaldet.
Oplever du symptomer, der kunne være migræne? Hos Hemi kan vi hjælpe dig, start her.
Derudover beskriver hun, hvordan det er en stor hjælp for hende at have en åben kommunikation med sin kæreste. “Så snart jeg mærker den mindste optakt til et anfald, så forsøger jeg at være tydelig over for min kæreste, så han kan træde til. Og så hjælper det mig at sætte ord på, at jeg måske lige er lidt ekstra kortluntet, men at det ikke handler om ham”, fortæller hun.
Psykolog gav ét særligt råd
Det er også i Frejas sociale liv, hun har oplevet, hvordan migrænen kan spænde ben. Den har nemlig været årsag til, at hun har været mere tilbageholdende over for at sige ja til sociale arrangementer. Derfor opsøgte hun sidste år en psykolog, der gav hende et konkret og brugbart råd. Ifølge psykologen skulle Freja blive ved med at sige ja til invitationer og aftaler, men så med det samme give et heads up om, at det godt kunne være, at hun var nødt til at aflyse på dagen. “Hans råd hjalp så meget, for pludselig oplevede jeg at få en masse positiv bekræftelse fra mine veninder, og hvis jeg så var nødt til at aflyse på dagen, så var der bare en kæmpe forståelse. For mig var det første skridt mod at kunne slippe noget af den dårlige samvittighed", forklarer Freja. Efterfølgende har Freja oplevet en stor ændring i, at den mentale frygt for, at hun pludselig må aflyse i sidste øjeblik, fylder langt mindre og ikke stjæler nær så meget af hendes energi i hverdagen.
“Jeg vil hellere sige ja til ting og prøve at leve livet fuldt ud, end af begrænse mig selv i frygt for et anfald, for det er så gavnligt på så mange andre områder”
Et mere holistisk syn på migrænen
Et tredje vigtigt led i Frejas udvikling har været at forsøge bedre at forstå sammenhængen mellem krop og sind. På nuværende tidspunkt er Freja i gang med at tage en uddannelse, der primært ligger i weekenden. Her ved hun, at der utvivlsomt kommer migræne om mandagen. “I stedet for at tænke ‘ej hvor nederen’, så forsøger jeg at anerkende, at det giver god mening, når nu min hjerne er blevet fyldt med informationer og indtryk en hel weekend. Og så forsøger jeg at hvile lidt i det og være glad for, at jeg rent faktisk kom afsted”, forklarer hun. Det er en måde, hvorpå Freja kan være lidt mere kærlig ved sig selv, når anfaldet så rammer.
Freja er også begyndt at implementere nogle små greb i hverdagen, som hun oplever kan hjælpe på migrænen. Det er lige fra at lave fodbad med epsom salt fyldt med magnesium til at komme tidligt ud hver morgen og få naturlig melatonin i kroppen. Det oplever hun kan forbedre hendes søvn og samtidig forebygger hovedpinen. “Migræne er jo bare så skørt, og det kan være selv de mindste ting, der kan igangsætte det. Så jeg synes, det kan føles godt også at gøre noget aktivt selv, som jeg oplever forebygger både hovedpine og migræne”, fortæller hun.
Det kan stadig være mega frustrerende
Selvom at Freja har oplevet en betydelig forskel i sin glæde og hverdag, efter at hun har arbejdet med sin mentale indstilling til migrænen, så lægger hun heller ikke skjul på, at det stadig er noget, hun kæmper med. “Jeg kan godt både synes, at det er øv og mega frustrerende, når jeg ligger inde i et mørkt rum med et dunkende hoved. Så kan jeg bare få lyst til at græde og komme ud med det”, fortæller hun. Men her fremhæver Freja, at hun ser det som noget positivt, at hun også kan give sig selv lov til at synes, at det hele er svært og overvældende nogle gange. “Jeg tror, det er rigtig vigtigt også bare at give plads til de svære følelser, når migrænen er der, og så i stedet bruge min energi på at være mere tilstede i nuet, når migrænen så er ovre”, afrunder hun.
